Q&A Magnus Skov fra Skituren

50

 

Skituren på Slotshaven er efterhånden blevet en tradition, og er meget populær. Den består af langrend i 2 dage og alpin i 3 dage, alpin er som oftest det mest populære, men langrend overrasker også folk.

 

Så vi har i den anledning været så heldige at få fat i Magnus Skov Hansen, som der er i Norge på skituren. Vi har været så heldige at få svar til en skriftlig Q&A, da dækningen ikke er den bedste, hvor de befinder sig.

 

Hvorfor valgte du skitur? “Først og fremmest, så skulle jeg vælge skituren da jeg har idræt som linjefag, men jeg hygger mig meget, og synes det er spændende. Vi kom på alpinski igår, som jo klart var det jeg havde set mest frem til”

 

Hvordan har du det med skituren? “Jeg har det super godt med skituren! Folk er hjælpsomme, søde og rare. Og da jeg ikke så god til at stå på ski, er det utroligt rart at have folk omkring sig, som der kan give en nogle gode råd til hvordan man kan blive bedre.”

 

Hvordan er konstellationen af elever? “Jeg synes det er et fint udvalg af elever, der har ikke været det store drama, og folk kommer godt ud af det med hinanden”

 

Hvordan er landskabet i Norge? “Landskabet er utroligt flot, først og fremmest er der en masse træer, og så er udsigten fantastisk, og så er solnedgangen vanvittig!“

 

Hvordan var køreturen derop? “ En lidt lang køretur, men det var egentligt meget hyggeligt, da der var god stemning.”

 

Hvad får i at spise? “Aftensmad laver vi selv om aftenen, i vores hytte. Morgenmad og frokost køber vi som regel, da de har nogle lækre frokostboller rundt i supermarkederne, som vi både køber til morgen og frokost.”

Hvad var din holdning til langrend, som jo oftest ikke er så populært? “Jeg må være ærlig og sige jeg ikke havde glædet mig super meget til langrend, men det overraskede mig positivt, men det var meget hårdt.”

 

Tak fordi du ville medvirke til denne Q&A. “Det manglede da bare drenge”

 

Det var alle spørgsmålene vi nåede at stille Magnus Skov, og vi kan konkludere at det er forståeligt hvorfor skituren er så populær. Det lader til at der er enormt god stemning og folk hygger sig rigtig meget.